En dag som studerende

Min dag starter altid forholdsvis tidligt, fordi jeg er 100% et morgenmenneske og fordi jeg godt kan lide at have en ”slow morning”. Jeg spiser lidt morgenmad og laver en kop kaffe, og så finder jeg ellers mit tegnegrej frem og tegner mig igennem den første time af morgenen. Det er efterhånden blevet en fast rutine for mig at starte dagen sådan. På den måde er jeg sikker på, at jeg bruger minimum én time hver dag på det jeg brænder for.

Mie en dag som studerende tegning 

Jeg er i øjeblikket i praktik i Vejle ved Beauty Days, hvor jeg hjælper til med at starte en ny forbrugermesse op, som fokuserer på skønhed, velvære og forkælelse. Her hjælper jeg til med at udforme hjemmesiden, logo, små animationer og grafisk materiale. Messen bliver afholdt d. 1.-2. April og derefter skal jeg tilbage til IBA og skrive min afsluttende opgave. 

Mie En dag som studerende logo

Det er ikke helt utænkeligt, at du kan finde mig på Tobbers kaffebar om eftermiddagen. Her sidder jeg ind imellem og udarbejder grafisk materiale for Tobbers (hvilket jeg har gjort i snart 1,5 år nu), men oftest mødes jeg med mine veninder til en kop kaffe. Det hænder også at jeg mødes med de 4 andre frivillige fra Slots og Skitse gruppen, så vi kan planlægge et nyt arrangement til Koldingfolket. Du kan forresten gå ind på Kolding.dk og nominere Slots og Skitse til årets kulturelle highfive!
Mie Tobbers cafe

Efter en lang dag foran computeren eller med hovedet nede i et tegneark, kan jeg godt lide at komme lidt væk fra det hele og få lidt frisk luft. I sommerhalvåret cykler jeg ofte ud til Fjordbadet og springer en tur i havet. Det kolde gys giver mig et adrenalinkick og fornyet energi. I vinterhalvåret går jeg som regel en tur i Marielund skoven i stedet for.

Mie En dag som studerende skov

Om aftenen kan jeg godt lide at tage til et af de mange hyggelige arrangementer, som Kolding byder på. Jeg hiver altid mine venner med, så jeg kan få nogle gode grin og gode oplevelser med dem. I sidste uge var jeg bl.a. til åbning af Bygning 5, kaffekvis på Tobbers og Slots og Skitse arrangement. I denne uge skal jeg ud at klatre og til koncert.

Mie En dag som studerende veninder