Sådan bor Cille

Mie, Jon, Lise og jeg, blev enige om at vi altid er lidt nysgerrig på hvordan andre mennesker bor – og tænkte at I måske også er det. Derfor vil vi hver især lave et indlæg med billeder af vores hjem. Jeg fik lov at starte. Jeg syntes faktisk det er lidt grænseoverskridende at vise mit hjem frem til Jer!

 Jeg bor sammen med min kæreste, med 7 minutters gang til centrum – det passer perfekt. Vores lejlighed ligger i et område hvor alle har børn, køkkenhave og store dyre biler. Den med køkkenhaven er vi hoppet med på.

Vi vil begge to gerne have et hus, men det hænger altså ikke sammen med en SU, så det må vente lidt endnu. Vi har så mange møbler at de står opmagasineret hos vores forældre.

Jeg skal vidst lige starte med at fortælle at vi flyttede ind i sommers – efter vi gennem 3 måneder har renoveret lejligheden. Så vi har stadig ikke fået købt lamper (vi ved godt at det er SÅ kikset, og alle kommentere på det, men det er sgu da bare råt!). Vi har desuden meget minimalistiske vægge – da vi heller ikke lige har fået os taget sammen til at hænge billeder op…gode ting tager tid, siger vi…..

Vi tager lige en rundtur rundt og starter først i køkkenet. Her bruger vi en stor del af vores tid både for at lave mad, men her sidder vi også og læser lektier og bare hygger.
Min svigermor var så heldig at finde et gammelt teaktræs bord til billige penge, som hun har brugt megen kærlighed på at gøre fint, og det lykkes ret godt!

Cille bor 1

Jeg fandt det lille bord på instagram som jeg købte. Billedet elsker jeg simpelthen og syntes det passer perfekt til køkkenet. Man kan finde inspiration til madpakken – jeg købte de sidste år til Julebazar på Designskolen.

Cille bor ny A3

Videre til vores dejlige og lyse stue (kig venligst IKKE på lampen ;-))
Ja, vi elsker faktisk IKEA, både sofa og tv møbel er derfra.

Cille bor 7

For at skabe noget der ikke minder om en IKEA-stue har vi dette flotte (det syntes vi hvert fald) karlkammer skab med personlige interiør på. Jeg fik desuden den flotte sættekasse af min svigermor (ja, hun er faktisk ret sød). Hver gang vi har været på ferie, eller set forskellige attraktioner køber vi en lille ting med hjem, det er lidt hyggelig at kunne kigge tilbage på forskellige minder. Vi har ikke fået købt så meget endnu – men det har vi heldigvis mange år til.

Cille bor6A

Endnu et IKEA møbel – til alle vores bøger og andre skøre ting. Selvfølgelig har vi den velkendte insta-plante; monstera.

Cille bor 5A

Jeg elsker kaktusser – og ja, det er fordi de meget sjældent dør for mig. Siden af står et fint Eiffeltårn, fra vores tur til Paris.

Cille bor4

Videre til vores soveværelse – som ikke består af så meget andet end en seng (godt med opbevaringsplads) skab og så lidt pynte ting. De andre rum i vores lejlighed er der lidt farver på – men her skal der helst være så hvid som muligt. Det eneste af farver er et arvestykke fra min oldemor.

Cille bor3

Toilettet syntes jeg var interessant – eller nok mere omvendt, uinteressant! Men jeg fik et billedet af nedenstående. Billedet har jeg fået af min bedstemor for længe siden. Det lille ansigt har jeg købt og de tre små dyr er fra Randers Regnskov.

Cille bor 8

Her ser i vores mini-gang. Billederne købte jeg til Julebazar på Designskolen - måske de skal symbolisere, min kæreste og jeg. Det lille fine møbel har jeg fået af mine bedsteforældre – og jeg elsker det.

Cille bor 2

Det var et lille indblik i hvordan jeg bor :-)