Rejsegildet for en bæredygtig container

Fredag d 24. Marts var der rejsegilde for en container, som i øjeblikket står ude foran SDU. Containeren skal ombygges så den kan bruges som en slags mobil platform. Når containeren er færdigbygget vil Kolding Kommune bruge containeren til events der få os alle sammen til blive mere bæredygtige.  


Mie con 1

Det er Hansenbergs elever som skal igang med at ombygge containeren, og rejsegildet blev holdt for at ønske eleverne held og lykke med byggeprojektet. Eleverne blev fejret med manér, så der var både pølsehorn, musik og lidt vådt til ganen. Solen skinnede over den lille container, som blev godt taget imod af de fremmødte.

Blandt de mange fremmødte var bl.a. studerende fra henholdsvis SDU, Designskolen, IBA, UC syd og Hansenberg, samt folk fra kommunen og diverse journalister.

Mie con 2

Den lille container har endnu ikke fået et navn, men til rejsegildet blev der opfordret til at komme med et kreativt bud på, hvad det kunne være. Mit personlige bud var Containeren Conny.'

Mie con 4

Havemøbler udformet af paller blev flittigt brugt af de mange unge studerende, som nød forårssolen og den hyggelige musik. Containeren blev kl. 11 indviet med taler og et trefoldigt hurra.

Mie con 3

På bagsiden af tavlen med forslag til hvad containeren i nær fremtid kommer til at hedde, kunne man komme med forslag til, hvad den lille container kunne bruges til. Der var bl.a. forslag om kunstudstillinger fra lokale unge kunstnere/designere, repair cafe samt Sommer Chill events med lounge område foran og lokale DJs eller musikere.

Mie con 5

Personligt glæder jeg mig til at se, hvad den lille container skal bruges til i fremtiden. Det er et spændende initiativ, som kun kan føre noget godt med sig.