Mød Koldings nye studieambassadører

Studieby Kolding ansætter fire studieambassadører til at kommunikere om byens studiemiljø og kultur til nuværende og potentielle studerende.

Gruppen af studieambassadører repræsenterer de forskellige videregående uddannelser og studiemiljøer. De næste fire uger vil Jon, Mie, Cille og Lise blogge om alt lige fra byliv, boliger og uddannelsestilbud til studierabatter og økonomi for studerende. Alt sammen i øjenhøjde med andre unge.

Studieambassadørernes aktiviteter skal være med til at tiltrække og fastholde studerende – for at ramme målgruppen bedre. Med tekst, billeder og video afspejler studieambassadørerne hverdagen som studerende og samler tips, personlige oplevelser og udvalgte events via blogindlæg på studiebyens websites og sociale medier. Du kan læse deres blogindlæg lige her!

 

Fra venstre på foto: Mie Schmidt fra IBA, Jon Tvillum fra Designskolen Kolding, Cille fra UC SYD og Lise Wedege fra SDU.

Studieambassadører