Boligreportage: Mie og Kristians lille lejlighed på kvisten

Mie Schmidt er 29 år og studerer Webudvikling på IBA i Kolding og Kristian Asaa er 29 år og studerer til Pædagog på UC Syd. De har boet i Kolding i 2,5 år.

Mie og Kristian bor helt oppe under taget i en lille lejlighed kun 10 minutter fra Koldings centrum. Lejligheden er lys og hyggelig med bl.a. mørke bjælker i loftet og skråvægge i sove- og badeværelset. Fra køkkenet er der udsigt over Koldings havn og fra stuen er der udsigt til Marielundskoven.

Mie og Kristian lever efter mottoet “Bo småt med godt og kun med de ting, som giver mening for dig”. De har derfor bestræbet sig på, at indrette lejligheden kun med ting som enten er funktionelle, smukke eller har affektionsværdi for dem. Lejligheden er af samme grund indrettet meget simpelt, med flere forskellige funktioner, men stadig med god plads til udfoldelse.

SAM 5118

Hvorfor har I valgt netop denne lejlighed?
Det var faktisk den første og eneste lejlighed vi var ude og kigge på, da vi skulle flytte til Kolding. Lejligheden opfyldte stort set alle vores krav, såsom tæt på offentligt transport, centrum, indkøb og natur. Og så var den bare lys og lækker, til en fair pris. Så vi slog til med det samme.

Hvorfor har I valgt en privat udlejer frem for en studiebolig?
Da vi flyttede til Kolding, havde vi ingen planer om at skulle studere, så det blev meget naturligt en privat udlejer.

Nævn 3 ord som beskriver jeres hjem?
Simpelt, personligt og hyggeligt.

Hvad er jeres bedste indretnings tip?
Bo småt men godt og hold det simpelt.

Hvor er jeres yndlingsspot i lejligheden?
Kristian: Mit yndlingsspot er den brune læderstol.
Mie: Mit yndlingsspot er ved vinduet i køkkenet med udsigt over havnen.

 SAM 5094

SAM 5086

SAM 5097SAM 5093

Hvor finder I inspiration henne?
Det er hovedsagligt Mie, som står for indretningen, men vi køber kun ting til lejligheden, som vi begge kan lide. Vi bestræber os på, at lave et hjem sammen, hvor der kun er ting, som vi begge kan lide. Så inspirationen kan komme mange steder fra.

Hvad har overrasket jer mest ved Kolding?
Det har også overrasket os, hvor meget natur der omkring Kolding. Det sætter vi stor pris på. 

Hvad er det bedste ved Kolding?
At der er kort afstand til stort set alting.

Hvad er det værste ved Kolding?
Trafikken inde i byen.

Hvad ville I fortælle til en person, som ikke har været i Kolding før?
Kolding er en lille storby, som tilbyder alt i et lille format, samt at det er en iværksætter by. Hvis du har en idé, kan du få rigtig god hjælp til at få gjort idéen til virkelighed. Og netop fordi Kolding er en lille storby, kan du hurtigt danne dig et nyt netværk.

SAM 5106

SAM 5104

SAM 5084