Designskolen Kolding

 

Designskolen Kolding uddanner designere på kandidat- og bachelorniveau inden for fire studieretninger: kommunikationsdesign, industrielt design, accessory design og mode & tekstil. Skolen har knap 350 aktive studerende og et antal ph.d.-studerende.

Hvert år optager skolen omkring 90 nye studerende. Designskolen Kolding adskiller sig fra traditionelle universiteter ved at have en optagelsesproces, hvor ansøgernes egnethed og talent vurderes individuelt.

Skolen udfolder og værner om talentet, og udfordrer det ved at lære de studerende at reflektere over deres egen proces samt lære dem at samarbejde om konkrete opgaver – ofte i samspil med erhvervslivet. Og skolens liste over samarbejdspartnere er lang. Den tæller blandt andre B&O, Grundfos, Ecco, Dong Energy, Lego, Fritz Hansen, Kopenhagen Fur, Le Klint og Swarowski.

Designskolen Kolding bygger på den danske designtradition og sætter fokus på design, som giver mening og kan være med til at forandre verden. Skolen stiller gode værkstedforhold til rådighed, hvor de studerende kan arbejde med materialet i målestoksforholdet 1:1.

Designskolen Kolding samarbejder med internationale universiteter og designinstitutioner blandt andet i Kina og i Ghana. Målet er, at alle Designskolen Koldings studerende skal opnå mindst 15 ECTS-point i udlandet, hvilket svarer til et halvt semester.

Du kan læse mere om skolen og om, hvordan du søger optagelse på designskolenkolding.dk

 

 

0
Studerende
0
Uddannelser

Designskolen Kolding

Designskolen Kolding
Ågade 10
6000 Kolding
76 30 11 00

Se hjemmeside