Frederiks favoritspots i Kolding

Frederik Samuelsen er pædagogstuderende på UC SYD og flyttede til Kolding i 2017, da han begyndte på studiet.

Hvad er dine favoritspots?

UC SYD’s fredagsbar
En kold øl i hånden og fantastisk selskab af studiekammerater er den bedste måde at afslutte en hård uge. Jeg er selv frivillig i baren og har været det siden, jeg begyndte på studiet. Jeg vil helt sikkert anbefale andre at være frivillig i den lokale fredagsbar, for man bliver lynhurtigt en del af et fællesskab.

0

Tobbers Kaffebar
Atmosfæren er fantastisk og det perfekte mødested for venner, kæreste og familie.

Geografisk Have
Den perfekte lokation for en picnic! Geografisk Have har samlet det bedste af verdens natur i Kolding. Du kan fx gå igennem en skov fra Japan, Nordamerika, Canada og så videre til en smuk rosenhave. Der er mulighed for at komme og grille om sommeren.

Skibelund Strand
Stranden ligger lidt uden for Kolding. Den er lidt mere privat end Rebæk Strand, som kan være ret fyldt.

Kolding gågade
Det er altid så hyggeligt med livemusik og mennesker, der snakker. Jeg vil klart at anbefale de nye studerende at snuppe en øl i AL Passagen.

Om UC SYD

UC SYD er den største uddannelsesinstitution i Sydjylland. På UC SYD’s campus i Kolding kan du læse til pædagog eller pædagogisk assistent sammen med 600 andre studerende. Til september påbegynder UC SYD deres nye byggeri i campusområdet.