Mød de studerende

                                                                                                                                                         

Hvis du vil vide, hvordan en by er som studieby, skal du ikke spørge på kommunen. Du skal heller ikke spørge på det lokale turistbureau. Det hjælper heller ikke at snakke med dem på over 30, som ser byen med helt andre øjne. Du skal tage en snak med nogle af de unge, som bor og læser i byen. Det har vi gjort. Mød Daniel, Line og Anne Mie – tre helt almindelige unge, som går på tre forskellige uddannelser.

Studie: HA, Entreprenørskab og innovation
Uddannelsessted: SDU Kolding

Jeg troede, jeg skulle til København eller Århus, men drømmestudiet lå i Kolding.

Jeg er faktisk født og opvokset i Kolding, og som så mange andre unge mennesker, troede jeg, at jeg skulle flytte til København eller Århus for at læse. Men mit drømmestudie viste sig at ligge i min fødeby, og så blev jeg altså hængende. Det er jeg nu slet ikke ked af, for Kolding er bare en dejlig by.

Jeg går på en uddannelse som er meget erhvervs-minded, og det ser jeg faktisk som én af Koldings allerstørste styrker; at der er så tæt og godt et forhold mellem uddannelsesinstitutionerne og det lokale erhvervsliv. Det ser bare lidt bedre ud på CV’et, at man har været ude i marken og prøve teorierne af i praksis. Og det får vi lov til på min uddannelse. En anden af styrkerne ved at læse i Kolding, er det sammenhold vi har på universitet, fordi det ikke er så stort. Man kommer til at kende hinanden, og man føler sig aldrig alene. Det betyder meget for mig.

Jeg har ikke fortrudt et sekund, at jeg valgte at læse i Kolding. Dels er studiet det helt rette for mig, og dels lever Kolding op til alle mine forventninger til en god studieby. Den er hverken for stor eller for lille, der er masser af gode tilbud og muligheder i byen, men samtidig er det ikke større, end at man ret hurtigt får et godt netværk. Netop netværket ser jeg som en stor fordel i mit videre arbejdsliv. Jeg drømmer nemlig om at blive selvstændig en dag, og så får jeg helt sikkert brug for mit netværk her i området.

Man skal vælge at læse i Kolding, hvis man godt kan lide koblingen mellem teori og praksis, og hvis man gerne vil bo i en by, der hverken er en storby eller en provinsby.

I Kolding har du masser af muligheder, men du drukner ikke i mængden. 

Læs mere om Syddansk Universitet lige her

Studie: Kommunikationsdesign
Studiested: Designskolen Kolding

Jeg er faktisk overrasket over, hvor glad jeg er blevet for at bo i Kolding. I starten synes jeg at det var forfærdeligt - det var hårdt at komme fra Århus til Kolding. På studiet havde vi alle sammen en fælles krise, men den er gået over.

Vi har et ret stærkt sammenhold på skolen. Der er lidt en højskole-følelse over at bo i Kolding, fordi vi alle bor så tæt på hinanden. Alt er bare tæt på og det er virkelig rart kun at have 5 minutters gang til skole. Det betyder at jeg kan fokusere på studiet - og det er det jeg er her for.

Man kan også mærke at Kolding er en designby. Det er ret fedt som kommende designer, at bo i en by med fokus på design. Hvis du virkelig vil gå op i dit studie, så er Kolding en god studieby.

Læs mere om Designskolen Kolding og deres uddannelser her

anne mie

Studie:Pædagoguddannelsen
studiested: UC SYD

Jeg er virkelig blevet overrasket over de mange muligheder, der er i Kolding. Byen har bare lidt af alting. Der er god mulighed for, at dyrke forskellige slags sport, være kulturel og nyde naturen.

Jeg synes vi har et godt studiemiljø med fredagsbarer og fællesskaber på kryds og tværs og det er let at hygge sig i fritiden med sine studiekammerater.

Kolding er sådan et sted, hvor alle kender alle - du forsvinder ikke i mængden.

Alt, hvad jeg skal bruge i hverdagen ligger lige i nærheden. Det er et kæmpe plus! Jeg er hurtigt oppe på skolen og har 10 minutter ned til midtbyen.

Jeg kan blandt andet godt lide at komme på den lokale café Tobbers med mine venner og få noget varmt at drikke.

Når jeg går i byen, kan jeg godt lide at gå på The Old Irish Pub. Jeg synes, at der er en god stemning dernede og det er et godt sted at møde nye mennesker.

Du skal komme til Kolding hvis du vil have en studietid der er præget af hygge og smil.

Læs mere om UC SYD og deres uddannelse her